Olof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus Nord
Tlf.: 20 20 76 87
stch@FO-Aarhus.dk

Børnefamilier søges til interviews

To antropologistuderende samarbejder med Aarhus Kommune om at undersøge, hvordan fremtidens Kulturhus Bunkeren skal se ud.

I den forbindelse vil de rigtig gerne i kontakt med børnefamilier i området omkring Olof Palmes Alle 11 for at undersøge, hvordan deres hverdag ser ud samt hvilke behov og ønsker de har til fællesskab, aktiviteter og kulturmiljø.

De søger familier med børn i indskolingsalderen, der har lyst til at lade sig interviewe til deres undersøgelse. De søger både familier, der vil deltage i interview alene, samt familier, der vil deltage i et fokusgruppe-interview.

De regner med at interviewene vil tage 45-60 minutter, og de finder sted den 11. april mellem kl. 14.30 og 17.30 i Kulturhus Bunkeren, Olof Palmes Alle 11 i Kurt Strandbar i kælderen. Der serveres kaffe, kage og saftevand.

Data fra interviews vil blive anonymiseret, og det vil kun blive brugt til at give Aarhus Kommune og ansatte på projektet omkring Kulturhus Bunkeren de studerendes indsigter og anbefalinger og hvilke behov og ønsker børnefamilierne har i hverdagen.

Er I interesserede i at deltage i projektet eller høre mere, så kontakt de studerende på mail: 202209107@post.au.dk