Invitation til konference
Dansk Industri og Aarhus kommune inviterer til konferencen ”ImperfectCity – byudvikling med alle for alle” i Kulturhus Bunkeren 14. maj 2024
ImperfectCity er titlen på Aarhus Kommunes projekt i Skejby, og er tæt koblet til kommunens ”7 vilde problemer”, som er en erkendelse af at med de komplekse problemer, der skal håndteres, såsom; klimakrise, sundhedskrise, og demokratikrise fungerer gamle løsningsmåder ikke. Vilde problemer kalder på nye og vilde løsninger.
Vi bruger udviklingen af Skejbyområdet som afsæt for at afsøge nye måder at samarbejde på. Med fokus på kunst/arkitektur, og mennesker i samspil med erhvervs- og byudvikling, undersøger vi, hvordan de tre områder kobles på bæredygtig udvikling og sammen skaber nye løsninger
Rammen for konferencen er Kulturhus Bunkeren i Skejby. En nedslidt betonbygning der de kommende år skal transformeres til et levende bylivs- og kulturhus, som samler erhvervsliv, beboer og kunst i Skejbyområdet.
Skejbyområder er beliggende i det nordlige Aarhus. Området skal transformeres fra et kommercielt område til en bydel med mixet beboelse, fritidstilbud og erhverv.
Du kan løbende følge med i programmet for dagen på linket nedenfor, som opdateret løbende:
ImperfectCity – byudvikling med alle for alle (danskindustri.dk)