Aarhus synger Sammen er et projekt under FO-Aarhus hvis formål er, at skabe mere fællessang og samvær. Bag projektet står nogle af de drivende kræfter bag Maratonsang Aarhus.
” Vi har puslet med ideen igennem længere tid; men har måttet afvente de optimale rammer samt at det er muligt at forsamles til fællessang igen”, siger Louis Mogensen, der er den praktiske del af det lille afviklingsteam, der også består af Jesper Moesbøl og Steffen Jonassen. Torben Dreier fra FO-Aarhus: ”Vi har overtaget den tidligere journalisthøjskole og dermed har vi lokaler til alt mellem 50 og 600 deltagere, og med Jesper og Steffen ved klaveret, er der næsten garanti for god stemning og stor faglighed”. Jesper Moesbøl har været redaktør på Sanghåndbogen, der udkom samtidig med Højskolesangbogen, så han kender historien om samtlige 601 tekster og de tilhørende melodier. Som daglig bruger ved Steffen hvad der hitter blandt højskoleelever.
Sangaftenerne brugte den nye højskolesangbog (19. udgave) men inddrog også andre sange. Dele af sangaftenerne var bygget op omkring et tema, og der var altid ønskekoncert fra højskolesangbogen efter kaffepausen. Desuden inviterede man til fællesspisning i caféen kl. 18.00 inden sangaftnerne, der afvikles i Frøberts Auditorium med pause på Torv 2.
Den 30. januar: Elton John sange
Den 27. februar: Kvinderne fra Giro 413
Den 20. marts: Burt Bacharach melodier
(11. april: Stedets sange på Dokk1)
Den 24. april: Den dårlige smag
Den 29. maj: Sigfred Pedersen sange
(6. juni: Maratonsang på Dokk1)
Den 28. august: Beatles efter Beatles
Den 25. september: Otto Brandenburg sange
(9. okt.: Mød Per Krøis Kjærsgaard på Dokk1)
Den 30. oktober: Stewie Wonder sange
Den 20. november: PH-viser
December: Julesang
Altid med en masse højskolesang og gode historier om dem. Musik fra dygtige pianister samt husets trio. Altid med mulighed for at ønske fra hele sangbogen.
100 kr. pr. gang inkl. kaffe og kage (fra kl. 19.00)
225 kr. inkl. middag, kaffe og kage (fra kl. 18.00)
Fællesspisning
Invitation til beboere på matriklen Olof Palmes Alle 1-11:
Så er det nu muligt at spise med til en hyggelig månedlig fællesspisning i Kulturhus Bunkeren. Fællesspisning 2025 på følgende torsdage:
- januar, 27. februar, 20. marts, 24. april, 29. maj, 28. august, 25. september, 30. oktober, 20. november.
Praktisk information: Fællesspisningen afholdes i Caféen. I samme tidsrum er der sideløbende arrangementet ”Aarhus Synger Sammen”, hvorfor Caféen er velbesøgt i tidsrummet. Maden leveres af Øens Madhus, som kendes for deres gode danske husmandskost. Maden serveres kl. 18-19.00. Pris: 50 kr. pr. pers. pr. fællesspisning
Tilmeldinger: FO Aarhus – Søgning